Udvikling i hele Sønderborg kommune

Sønderborg Kommune skal fokusere mere på at understøtte initiativer, som skaber liv og vækst i de områder, som ligger lidt væk fra ...

Sønderborg Kommune skal fokusere mere på at understøtte initiativer, som skaber liv og vækst i de områder, som ligger lidt væk fra Sønderborg by. Liv og vækst i de ydre områder skabes IKKE ved hyppigere klipning af kommunens grønne arealer, men derimod ved at kommunen understøtter lokale initiativer, som har direkte kobling til kultur, turisme og erhverv. Det kan bl.a. være støtte til landsbylaug, kulturarrangementer, bedre infrastruktur og bedre rammevilkår for det frivillige arbejde. Ligeledes er det afgørende, at der støttes helhjertet op om de enkelte områdeinitiativer, der er og fortsat skal udvikles i overensstemmelse med de overordnede strategier for Sønderborg kommune.